Efter vi i månedsvis forgæves har forsøgt at få TDC i tale, kommer de pludselig og fylder vores postkasser med tilbud om “gratis” fibernet nu hvor vi har startet et andet projekt. Det er åbenbart deres forretningsmodel og noget der er sket mange andre steder.
Arbejdsgruppen anbefaler stadig Novomatrix, fordi de er billigere pr måned, giver mulighed for at sætte sit abonnement i bero om vinteren, har valgt solidarisk også at installere fiber hos vores naboer på de fritliggende ejendomme, og de er et dansk firma der ikke er ejet af udenlandske kapitalfonde.
Hvis man ikke vil bruge sit abonnement, men bare gerne vil have en fiber ind for at fremtidssikre sit sommerhus, giver det imidlertid mening at sige ja til TDCs tilbud om en “gratis” fiber nu og lade de næste ejere betale mere for deres internet. Hvis man vil have TDC skal man tilmelde sig senest 31. januar.
Man kan selvfølgelig også sige ja til begge tilbud og få to fiberkabler. Så kan man bruge den billige Novomatrix forbindelse og gratis få en TDC-fiber i reserve. Det betyder bare at man får to bokse inde i huset og risikerer at få haven gravet op to gange.
Hvis du har nogenspørgsmål, kan du kontakte Sten Vesterli (sten@vesterli.dk), der er vores lokale kontaktperson.
Novomatrix projektet (anbefalet): https://novomatrix.dk/halsnaesnord
TDC projektet: https://tdcnet.dk/fiber/adressetjek/