21 grundejere og 10 ledsagere var mødt op til generalforsamlingen lørdag den 8. april 2017 i Hundested Kro.
Her kan du læse hele referatet
I det forgangne år er der kommet lås på vores bom ned til stranden, og strandudvalget knokler fortsat på med både kystbeskyttelseslaug, sandfodring og nordkystens fremtid i det hele taget.
Godfred og Jens Jacob har vedligeholdt vores veje, mens der fortsat arbejdes på, at vi får en sikrere udkørsel fra Klitgårdsvej ud til racerbilerne på strandvejen.
Sommerfest igen i år
Sommerfesten sidste år var så stor en succes, at den naturligvis skal gentages i år. Skriv derfor den 26. august ind i kalenderen. Helle Høybye er primus motor
Vi vedtog at etablere to vejbump i et forsøg på at få flere til at køre børnevenligt – og altså under 30 km/t – på vores små veje.
Sneglegift til afhentning
Og så er det værd at bemærke, at Jørgen Dahl Madsen indkøber sneglegift og sætter en seddel op på opslagstavlen, når vi kan komme forbi og hente en pose (på Fladstjernevej 8).